Back to All Events

Kokkeskole: Det Gemte i maden

Kokkeskole med det Gemte og det Glemte

Dato: 30. september 2017

Tid & sted: Kl. 10-17 på Restaurant Moment, Ravnen 1 – Friland, 8410 Rønde

Pris: 990 kr inkl. frokost og forplejning arrangementet igennem (materialer og fermenteringsglas er inklusive)

Ved dette heldagsarrangement lærer du i praksis hvordan du gemmer efterårets overflod af frugt og grønt vinteren igennem. Vi gemmer på glas, sylter, fermenterer og mælkesyregærer. Produkterne får du med hjem. Tycho og Karoline der bor på Friland og har anlagt Moments have fortæller hvordan de lever selvforsynende, med dyr, off grid og om at bo i deres selvbyggede hus uden køleskab.

I en hyggelig kokkeskole med Restaurant Moments kokke, tilbereder du retter med de glas-gemte grøntsager, og kommer hjem med en masse inspiration så du også får brugt de gode sager. Kokkene arbejder tæt sammen med Tycho og Karoline. - Vi tror på Tycho og Karoline når de siger at skovhaver er et vigtigt bud på fremtidens landbrug.

Vi afslutter med et festligt høstmåltid, og bliver det i år Indian Summer spiser i Moments udekøkken – ellers går vi indendørs.

Målgruppe: Arrangementet er for dig der vil forlænge høstsæsonen til at vare hele året. Dig der har lyst til at opleve helt nye smagsmæssige gastronomiske potentialer i dine almindelige gulerødder. Dig der har lyst til at lære om gammelkendte teknikker i en moderne kontekst. Dig der har lyst til kigge en professionel kok over skulderen og få indblik i deres tanker mens I pakker haven ned.

Begrænset antal pladser: Tilmelding senest d. 21. september til rikke@restaurantmoment.dk Bemærk at kursusgebyret skal indbetales inden kurset. Du modtager info ved tilmelding.